Stressforløb

I Esbjerg Stressklinik sammensætter vi et forløb ud fra den enkeltes behov og udfordringer.  Vi justerer forløbet undervejs, så klienten bliver i stand til at tackle hverdagens udfordringer på en hensigtsmæssig måde, og at forløbet bliver så effektivt som muligt.

 

Det første møde i Esbjerg stressklinik er en afklarende samtale, hvor det videre forløb tilrettelægges.

Det er et forløb der varieres og tilpasses efter behov, med en vekselvirkning mellem Stresscoaching, Psykomotorisk kropsterapi og Body-SDS. Med kropsbehandlingerne, lærer man at lytte til kroppens signaler, og finde ro hvile. Det er især effektivt ved stress og ubalance, da man får ro på sit nervesystem. Med behandlingen kan man nemmere trække vejret og slippe spændingerne i kroppen, så der igen er mentalt overskud.

 

Herunder finder du vores forskellige behandlings tilbud, nærmere beskrevet:

 

Psykomotorisk kropsterapi stimulerer kroppens ro-hvile system. Ro-hvile nervesystemet er en modpol til kroppens alarmberedskab, der sættes i gang når vi flygter fra tanker og krav, der overstiger de ressourcer, som vi føler vi ikke har. Med afspænding, ro og berøring påvirker vi aktivt det antistress system, som udskiller hormonerne. Derved får vi den stressramtes krop i balance, samt giver selvindsigt i kroppens signaler.

 

Body-SDS behandlingen har fokus på at løsne spændinger og øge blodgennemstrømning i kroppen. Dette øger næringen i cellerne og forbedrer udskillelsen af affaldsstoffer.

Når der arbejdes med de forskellige spændinger, begynder kroppen og psyken at slappe af, hvilket skaber en tilstand af indre ro. I denne tilstand kan kroppen lettere restituere og den stressramte har bedre betingelser for at komme videre i livet.

Den stressramte oplever at få mere energi og overskud efter behandlingen.

 

Akupunktur er en behandling med nåle som giver balance i hele kroppen. Der skabes, med akupunktur, en balance mellem Yin og Yang og samtidig sørges der for, at livsenergien Qi kan cirkulere frit og i de rigtige retninger. Ubalance eller blokering i energibanerne kan medføre smerter eller sygdom som stress.
Punkterne har via energibanerne forbindelse til hele kroppen og dens funktioner. Herved aktiveres kroppens egen evne til at genoprette balancen og få kroppen til at fungere mere hensigtsmæssigt

 

Stresscoaching er en målrettet hjælp, til selv at finde konstruktive løsninger på de udfordringer man som stressramt, møder i sin hverdag.

Der arbejdes på at motivere den stressramte, til at sætte sig mål og afprøve og justere målene fremadrettet. Vi afhjælper også uhensigtsmæssige tankemønstre, der kan fastholde mennesket i en stresssituation.

 

Psykoterapi giver mulighed for at gå i dybden med svære følelser og tilstande som stress, stressrelateret angst, depression, fortvivlelse, afmagt.

Psykoterapi er særdeles effektivt ved disse problemstillinger, men målet er især at arbejde med den dybere personlighedsstruktur, så man kommer ”ud på den anden side” og lærer at tackle kommende problemer på en mere hensigtsmæssig måde.

Metoderne vi bruger er – kognitiv terapi, adfærdsterapi, eksistentiel – humanistisk psykoterapi samt systemisk og narrativ terapi.

STRESS FORLØB

Positiv stress:
Ressourcer, adrenalin, drive, god nattesøvn, positiv tilgang, god fordøjelse

Negativ stress:
Ingen pauser, tankemylder, kropssignaler/gener, humørsvingninger

Alvorlig stress:
Spekulation/bekymringer, hjertebanken, koncentrationsbesvær, hukommelses”tab”, dårlig nattesøvn, overfladisk åndedræt, ustabilt humør

Udmattelsesfasen:
Sygemelding, kroppen siger fra, indsigt: brug for hjælp til at finde hvile

Restitutionsfasen:
Mental hvile, fysisk hvile, social hvile. Finde egne ressourcer til at mestre symptomer

Forebyggelsesfasen:
Hjælp til at mærke, hvordan det står til. Justeringer og prioriteringer. Overblik over fremtiden

 

Merværdi til kunden/klienten  –  Kunden får en effektiv og prisgunstig stressbehandling af deres medarbejder, samt en medarbejder der ved hvad der skal til, for ikke at havne i samme situation igen. Dermed får kunden samtidig en besparelse på yderligere stress-relaterede sygemeldinger fra medarbejderen.

 

Priser i Esbjerg stressklinik – Behandlingerne er prissat til 700,00 kr. pr behandling, normalt er det nok med 8-10 behandlinger

Gruppeterapi – involverer 2 behandlere af ca. to timers varighed, og prisen er 3900,00.