Stresset ? – Lær at slappe af mentalt

v/Lone Husted –

Du skal lære at stoppe tankemylder!  Du kan måske mærke tankerne summe rundt i hovedet på dig.  Så længe du har en voldsom hjerneaktivitet, kan din hjerne ikke komme sig.

Hvis du har tanker, du ikke kan blive fri for og som dukker op, når du skal sove eller slappe af, så kan det virke stressende for dig.

 

Du lærer hos os hvordan du skal tømme din hjerne for tanker. Dette arbejder vi med på flere måder. Formålet er at fjerne alle bevidste tanker fra dit hoved, så din hjerne får en mulighed for at slappe af, og komme sig igen.

Det er en svær proces, især i starten, men vores erfaring ved, at øvelse gør mester . Vi bruger stresscoaching og psykomotorisk terapi til at få styr på tankemylderet.

Vi arbejder med meditationsøvelser, da meditation får din hjerne til at slappe af. Vi finder sammen det, der virker for dig og det du føler dig tryg ved. Det er vigtigt, at din hjerne går i alfa- tilstand, så du tydeligt mærker forskel på, når du slapper helt af.   Det vigtige er, at du ligger eller sidder behageligt, så du trygt kan vende blikket indad og holde fokus på at skubbe alle uvedkommende tanker væk, og nyde stilheden eller musikken, fuldt ud.

For at få hjernen til at slappe mest muligt af, så skal du undgå at fylde en masse information ind i den. Hvis du er meget stresset, er det godt at undgå at forholde dig til din mobiltelefon, tv, radio mv. i et stykke tid.

Prøv at få en god nattesøvn hver dag. Gå tidligere i seng. Find noget beroligende musik eller hør en meditations app, som får dig til at slappe af i kroppen.