Hvordan virker vores nervesystem?

Når man er stresset, gør det sympatiske nervesystem således kroppen klar til at yde en stor fysisk indsats – eksempelvis flugt eller kamp – men den indsats bliver sjældent udløst af de ting, som gør os stressede i dag

Se forklaring herunder.

 

Kilde: www.netdoktor.dk

Somatisk og autonomt nervesystem.

Funktionelt skelner vi også lidt kunstigt mellem et:

  • Somatisk nervesystem , som primært involverer de dele af nervesystemet, som formidler bevidst sansning og erkendelse samt viljestyrede bevægelser,
  • Autonomt nervesystem , som udgøres af de dele af nervesystemet, som kontrolerer vores indvolde og dermed vores basale kropsfunktioner.

Da det autonome nervesystem primært styres fra lavere dele af centralnervesystemet (hypothalamus, hjernestamme og rygmarv) kommer deres aktiviteter sjældent til vores bevidsthed, ligesom vi ikke bevidst nødvendigvis skal styre vores vejrtrækning, blodtryk og fordøjelse. Denne del af nervesystemet kan således betragtes som selvkørende, det vil sige autonomt fungerende uden for vores bevidste kontrol.

Sympatisk og parasympatisk nervesystem

De autonome dele af nervesystemet kan yderligere inddeles i et:

  • Sympatisk nervesystem , som udgøres af de indvoldsnerver og centre i centralnervesystemet, som sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning. Det sympatiske nervesystem øger således hjertets sammentrækningsevne og hastighed, og øger blodgennemstrøningen til muskulatur, hjerte og lunger. Herved forbedres vores evne til at yde vores maksimale – det vil sige at kæmpe fysisk eller flygte med stor hast. Angst, stress og fysiske belastninger fører således til en aktivering af det sympatiske nervesystem.
  • Parasympatisk nervesystem , som udgøres af indvoldsnerver og dele af CNS, som er særligt aktive, når vi skal genopbygge kroppens resurser. Det parasympatiske nervesystem styrer herved vore fordøjelsesprocesser og mave-tarmsystemmets motilitet. Den del af nervesystemet er således mest aktivt, når man ligger på sofaen efter indtagelse af et stort måltid.

De fleste af vores indvoldsorganer forsynes både med sympatiske og parasympatiske nervefibre, som så formidler modsatrettede effekter på indvoldsorganerne, det vil sige det sympatiske nervesystem stimulerer hjertets aktivitet, mens det parasympatiske hæmmer hjertets aktivitet. Mange lægemidler mod forhøjet blodtryk, astma, sveden og nervøsitet virker ved at efterligne eller blokere det autonome nervesystems effekter på indvoldsorganerne.