Nyhedsbrev – Maj

Fra lokalavisen

 

Sidste nyt fra Esbjerg Stressklinik

Tiden flyver og foråret har fundet os, mens vi har fundet os godt tilrette i Strandby Klinikkens lokaler på Strandbygade 29, Esbjerg. Vi er utrolig glade for de mange positive udtagelser omkring vores lyse og rumlige omgivelser i klinikken. Det er vigtigt for at os, at det ikke kun er os, der mærker de trygge rammer.

Tak til jer, der allerede har mærket effekten af nærværende samtale og sansning. Vi sætter stor pris på alle, der har mod på at give os nogle ord med på vejen enten sendt til os på vores mail; kontakt@esbjergstressklinik.dk eller på Esbjerg Stresskliniks facebook side (link).
Fællesskab gør stærk og vi drømmer om, at nå ud til endnu flere, der ønsker at finde sig selv igen.

Vidste du, at du ikke skal have stress for at booke behandling i Esbjerg Stressklinik? Psykomotorisk behandling og coaching virker sundhedsfremmende og forebyggende. Du investerer i egenomsorg og kredser dig ind på, hvad der skal fylde mere i din tilværelse (og hvad du godt kan undvære) Når du tager dig selv alvorligt, kan du bedre være der for andre.

Maj måned: fokus på eksamen angst
Snart går studerende på læseferie og for nogen er det optakten til en periode med meget pres på at skulle præstere. Stresshormoner er gode, når vi skal præstere, men over længere tid, kan det hæmmer din eksamenssituation, fordi du ryster, hyperventilere eller glemmer alt, hvad du har forberedt. Der er meget du selv kan gøre, for ikke at havne i den ulykkelige situation. Det vil Lone Husted dele med dig tids nok til at du kan øve dig i læseferien. Workshoppen afholdes torsdag d. 19. maj. Der er stadig få pladser. Læs mere på Ung i Centrum s facebook side (link) eller kontakt Lone Husted.

Virksomhedsbesøg
Vi oplever, at forebyggelse er det nye sort. Ansvaret for en stress-fyldt tilværelse ligger ikke kun hos én selv. Derfor vil vi gerne i dialog med virksomheder, som mangler en stresspolitik, hvor individet er i fokus. Vi udbyder workshops og klippekortløsninger, hvor ansatte kan bestille tid til coaching eller helkrops-behandling allerede inden de mærker vippen til at miste alt overskud. Symptomer som uro i kroppen, søvnløshed og koncentrationsbesvær kan der gøres noget ved. Jo før, desto bedre. Kontakt os for en uforpligtende samtale, hvor vi kan pejle os ind på et samarbejde til gavn for ledere og medarbejdere.
Husk: Vi tager symptomer alvorligt – UDEN at uddele diagnoser.
I ønskes en rigtig god Kristi Himmelfartsferie

Solrige hilsner fra Lone Husted og Trine Pelle