Psykomotorisk terapi

Når kroppen siger fra

Du kender det sikkert nok. Dagene suser afsted. Der er altid noget der fylder. Hvis ikke det er arbejdsopgaverne på job, så er det arbejdsmiljøet. Hvis ikke det er børnene der er syge på skift, så er det dig selv. Hvis ikke det er bilen, så er det cyklen der er punkteret. Der er altid noget eller nogen der tager ens tid. Der er altid en grund til at udskyde egenomsorg. Så du begynder at glemme at mærke dig selv. Det kan være okay i perioder, men på længere sigt, kan det medføre et chok, for lige pludselig siger kroppen fra.

Hvorfor vælge psykomotorisk terapi?

Forestil dig den fornemmelse du har i kroppen efter et langt, fast kram. Følelsen af varme, samhørighed og tillid. Tillid til at alting nok skal gå. Vi kan tænke os til mange ting, men når vi først mærker en ro, så skal der meget til at slå igennem den. Med psykomotorisk behandling vil du mærke dig selv – hvad du har brug for og hvad du kan undvære.  Som menneske kan vi ikke ændre på hinanden, men egen adfærd kan ændre udkommet af de relationer, vi vælger at være i. Med psykomotorisk behandling vil du øge din kropsbevidsthed, så du fremadrettet kan handle på dine kropsreaktioner.

Det er de små ændringer, der gør den stor forskel

Hvortil kan åndedrættet fylde i din krop i løbet af dagen? Hvor meget muskelkraft er det nødvendigt at sætte ind, når du rækker ud efter kaffen eller telefonen? Hvor løftede er dine skuldre, når du sidder og læser. Lægger du mærke til dig selv? Ofte skal der ikke meget til, for at opnå bedre blodcirkulation i hele kroppen. Kroppen skal bruge ilt og næring, til at tænke klart. Til at vide hvad der er brug for. Aktivitet eller hvile.

Hvilken effekt har psykomotorisk behandling?

Psykomotorisk terapi stimulerer kroppens ro-hvile system. Det er betydeligt vigtigt at der er balance mellem aktivitet og hvile. Med afspænding, ro og berøring påvirker man aktivt det antistress system, som er med til at nedbryde stresshormoner og få kroppen i balance ved blandt andet at

  • Sænke blodtrykket
  • Regulere kropsvarmen
  • Virke afspændende og smertelindrende
  • Bedre indlæring og øge social hukommelse
  • Give følelsen af ro og velvære og åbne opmærksomhed mod omgivelserne.

Mærk forskellen med psykomotorisk terapi